Historietimen; Rubinsættet

Lad os rejse en tur tilbage i juvelhistoriens tåger og kigge lidt nærmere på det imponerende og smukke rubinsæt, som i mange år tilhørte dronning Ingrid og som i dag bruges af kronprinsesse Mary.

Historien begynder tilbage i april 1795 hvor Napoléon Bonaparte bliver forlovet med Désirée Clary, datter af en silkehandler fra Marseille. Men kort efter forlovelsen møder Napoléon Joséphine de Beauharnais, og forlovelsen bliver brudt. Désirée har dog stadig tætte bånd til familien Bonaparte, fordi hendes søster Julie er gift med Napoléons bror Josef.

I 1798 gifter Désirée sig så med Jean-Baptiste Bernadotte, en soldat, der havde tjent som Frankrigs ambassadør i Wien. Kort efter deres ægteskab bliver Bernadotte fransk krigsminister, og inden for et år føder Désirée deres eneste barn, Oscar. Napoléon bliver Oscars gudfar.

I 1804 bliver Napoléon fransk kejser, og gør Bernadotte til feltmarskal af imperiet. Den nye kejser ønsker, at hans kroning skal være en særlig glimrende affære, og giver derfor sine marskals midler til at give deres koner nye juveler. Bernadotte bruger pengene hos en juveler i Paris, der får til opgave at skabe et rubinsæt til Désirée, som hun kan bære ved den kejserlige kroning.

Den 2. december ankommer Désirée til Notre Dame-katedralen i Paris for at overvære den kejserlige kroning. Her bærer hun det nye sæt, bestående af en imponerende halskæde, et armbånd, et par øreringe og en stor broche. Sættet er lavet af diamanter og rubiner. På dette tidspunkt omfatter sættet ikke en tiara, men den indeholder dog et sæt hårpynt.

1810: I Sverige er Kong Carl XIII efterhånden blevet tres år og har ingen børn. Derfor begynder den svenske riksdag at søge efter en passende arving til den svenske trone, og vælget falder på Jean-Baptiste Bernadotte. Han accepterer, og bliver af kong Carl XIII udnævnt til Sveriges Kronprins, under navnet Carl Johan. Désirée bliver kronprinsesse, og rubinsættet bliver dermed en del af den svenske kongelige samling. Men Désirée trives ikke i sit nye hjemland, så i 1811 pakker hun sine ting - inklusiv sine juveler - og rejser tilbage til Frankrig. 

I februar 1818 dør Kong Carl XIII og Bernadotte overtager tronen som Carl XIV Johan af Sverige og Norge. Désirée bliver dermed dronning, men nægter stadig at vende tilbage til Sverige. Hun genforenes derfor først med sin søn, kronprins Oscar da han i 1822 forlader Sverige på udkig efter en brud.

Oscar vælger Joséphine of Leuchtenberg, barnebarn til Napoléon, Désirées tidligere forlovede. Nogle mener, at valget af Joséphine med de franske kejserlige rødder, blev gjort delvist for at forsøge at lokke Désirée tilbage til Sverige. Og det lykkedes, for i 1823 ledsager hun Joséphine til Stockholm. Selvom hun oprindeligt har til hensigt at rejse tilbage til Frankrig, ender hun med at blive i Sverige resten af ​​sit liv.

I december 1860 dør Désirée i Stockholm og efterlader rubinsættet til sin svigerdatter, nu kaldet dronning Josefina. Sættet indgår nu i hendes smykkesamling, der allerede tæller Leuchtenberg safirerne og den store diamant-tiara, der den dag i dag bæres af dronning Sonja af ​​Norge. 

Og SÅ kommer Danmark ind i billedet ... I 1869 gifter Josefinas barnebarn, prinsesse Lovisa sig nemlig med kronprins Frederik fra Danmark (senere kong Frederik VIII og dronning Louise) og som bryllupsgave vælger Josefina at forære Louise Désirées rubinsæt, med bemærkning om at de røde og hvide juveler jo netop er farverne på det danske flag. Rubinerne rejser dermed fra Sverige og med Lovisa til sit nye hjem i København.

31 år senere, i 1898 gifter kronprins Frederik og kronprinsesse Louises søn, prins Christian sig med Alexandrine of Mecklenburg-Schwerin, og Louise forærer Alexandrine hår-smykkerne fra rubinsættet, som nu er blevet omdannet til en kranslignende tiara. Stykket har diamantblade med små rubin "bær" spredt overalt. Alexandrine bærer ofte tiaraen som pandebånd i den fashionable bandeau-stil, i det tidlige tyvende århundrede. 

Louise, som selv har beholdt resten af ​​rubinsættet, bliver Danmarks dronning i 1906, da hendes mand overtager tronen som kong Frederik VIII. Men Frederik dør allerede seks år efter, og sønnen Christian bliver til kong Christian X og Alexandrine bliver dronning. Hun arver resten af rubinsættet, da dronning Louise dør i 1926, og dermed er smykkerne nu atter samlet som et helt sæt.

I 1935 gifter kong Christian X og Alexandrines søn, kronprins Frederik sig med den svenske prinsesse Ingrid, og Alexandrine holder traditionen ved lige og forærer sin svigerdatter rubinsættet i bryllupsgave. 

Da Frederik og Ingrid bliver landets konge og dronning, efter Christian X’s død i 1947, giver Ingrid den kranslignende tiara en betydelig makeover; Ingrids tiara består nu af 39 blade med diamanter og klaser af facetslebne rubiner, i form af ribsgrene med blade og bær. Den spinkle, elegante konstruktion er monteret på en ramme af sølvtråd. 

Rubinsættet var Ingrids foretrukne gennem seks årtier, og da moden skiftede, valgte dronning Ingrid at bære diademet siddende på toppen af hovedet, og i øvrigt give det lidt mere fylde ved at tilføje yderligere to brocher.

Dronning Ingrid arrangerede en privat teaterforestilling på Fredensborg Slot i 1954, og her optrådte prinsesse Benedikte i en alder af ti år som tiptiptipoldemor, dronning Désirée, bærende både rubinsæt og kroningskjolen fra Napoleons kroning. Den havde dronning Ingrid nemlig også gemt, og den passede Benedikte, som var den syet til hende.

Da dronning Ingrid døde i november 2000, efterlod hun rubinsættet til sit elskede barnebarn, kronprins Frederik, og sikrede dermed, at den fremtidige kronprinsesse ville have et virkelig stort og historisk sæt juveler at bære. Præcis som traditionen foreskriver ...

Og i maj 2004 bærer Mary Donaldson så rubinættet for første gang til en gallamiddag, fire dage før sit bryllup med kronprins Frederik, og igen så sent som aftenen før. 

Det var en overvældende oplevelse for den borgerlige, australske kvinde netop på grund af sættets vægtige historie, der netop det år gik nøjagtig 200 år tilbage: 

»Første gang føltes det bare nyt og anderledes at have så usædvanlige smykker på,« fortæller kronprinsesse Mary i Anna von Lowzows dokumentar "De Kongelige Juveler", som blev sendt på DR1 i december 2011. 

»Alt var nyt, og der skete så meget omkring mig. Først havde jeg fornemmelsen af, at rubinsættet kun var til låns. Men med tiden er jeg begyndt at føle, at jeg kan bære det i min egen ret. Nu er det meget mere “mit”, og jeg bærer det... som kronprinsesse Mary.«

Mary fulgte i Ingrids fodspor ved, i flere år, at bære rubinsættet som det var da hun fik det overdraget. Men i 2010 valgte hun få det ændret en smule, så det nu passer til hendes egen smag. I samråd med kronprins Frederik og dronning Margrethe fik hun tiaraen omkonfigureret, og tilføjet ekstra fleksibilitet til resten af ​​sættet. Dette arbejde blev udført af Dulong Fine Jewelry. 

Bladene blev taget fra tiaraen og omdannet til hårnåle, og en ring blev tilført sættet. Kuglerne på girandoløreringene blev tilpasset, så de nu også kan bæres med perledråber.

»Hvor dronning Ingrid gerne bar hele sættet, har jeg i de seneste år valgt at bære det i mange variationer. Til at begynde med ønsker man jo ikke at fornærme nogen, og derfor bar jeg hele sættet. Men siden har jeg diskuteret brugen af det med min svigermor, og hun er jo også meget kreativ i sin måde at bære smykker på. Jeg kan godt lide at lege med brugen af smykkerne,« siger kronprinsessen.

I juni 2010 bar Mary tiaraen ved den svenske kronprinsesse Victorias bryllup i Stockholm. Rubinerne var på den måde en tur tilbage hvor de i mange år hørte hjemme, inden de kom til Danmark. Kronprinsesse Victoria har i øvrigt to af rubinsættets tidligere ejeres navne som mellemnavne, nemlig Ingrid og Desirée ... Men det er en helt anden historie, så vi slutter fortællingen her.