Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

mandag den 18. april 2016

Dronningens 76-års fødselsdag

Klædt i forårets farvoritfarve trådte dagens fødselar, dronning Margrethe, i lørdags ud på balkonen på Christian IX's Palæ på Amalienborg og vinkede til den store folkemasse der i dagens anledning var samlet nede på slotspladsen.
Kort efter fulgte fødselarens mand, prins Henrik og sammen modtog de den store hyldest fra folkemængden. På balkonen til venstre (set nedefra slotspladsen) for Dronningen og Prinsgemalen dukkede Kronprinsparret og deres fire børn op, og på balkonen til højre prins Joachim og prinsesse Marie og deres fire børn. Alle vinkede og smilede glade, og råbte sammen med Dronningen det nifoldige leve; hurra, hurra, hurra, hurra, hurra, hurra, hurra, hurra, hurra ...


Tre gange kom Dronningen frem på balkonen; alene/sammen med prins Henrik, sammen med sine sønner og svigerdøtre og sammen med sine otte børnebørn, der alle vinkede på livet løs til alle de mennesker der var kommet for at ønske deres farmor tillykke med fødselsdagen.

Sidste år blev Dronningen fejret i en uge, med diverse arrangementer og middage, men i år havde hun ønsket sig en stille og rolig fødselsdag omgivet af sine aller nærmeste. Så tanken om at hele flokken efter balkonscenen er gået ind i de private gemakker, sat sig ved et veldækket bord og nydt en god omgang hjemmebagte boller, lagkage og varm kakao, virker ret hyggelig. Om det var tilfældet ved de kun selv, men billedet på nethinden lader vi bare lige stå lidt ...
Noget der til gengæld er ganske vidst er, at Dronningen om aftenen tog en tur i Det Kongelige Teater sammen med sin mand, for at overvære forestillingen "Romeo og Julie".





   To glade kusiner kigger ud på slotspladsen inde fra Riddersalen; Athena og Josephine.

   Josephine ligner en der har fået øje på nogen hun kender i mængden.

   Regentparret i Det Kongelige Teater lørdag aften

Ingen kommentarer:

Send en kommentar