Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

mandag den 4. maj 2015

Kate & Williams lille prinsesse

Lørdag morgen (2. maj) klokken 8:34 engelsk tid, nedkom hertuginde Kate med sit og prins Williams andet barn; en lille fin prinsesse. 

Lidt over 19 lørdag aften, forlod de nybagte forældre St. Marys Hospital i London sammen med deres lille datter, der ved fødslen vejede 3700 gram. Hun havde tidligere på dagen haft besøg af sin storebror, prins George, der ankom i shorts og knælange sokker, siddende trygt og godt på sin fars arm. 

   Bemærk duen. Er det bare mig der romantiserer at det må være farmor Diana? <3


Den lille prinsesse lå stille og roligt i sin mors favn, svøbt i et hvidt strikket tæppe og var dejligt uvidende om al den opmærksomhed, der var på hende; for der blev jublet højlydt, og pressefolkene knipsede løs med kameraerne, da prins William og hertuginde Kate viste deres lille prinsesse frem for verden for første gang.

Prins William sad selv bag rattet, da den lille familie kørte hjem fra St. Marys Hospital.

Der gættes ivrigt på navne til den lille prinsesse (Well, of course) og det ventes at spændingen udløses senere i dag, når prins William har forelagt emnet for sin farmor, dronning Elizabeth. Mange gætter på Diana, og personligt tror jeg det vil indgå som ét af den lille piges navne, men ikke at det bliver hendes fornavn. We'll see... :-)

   Lørdag eftermiddag; lille prins George besøger sin mor og lillesøster.
   For 31 år siden ankom en lille prins William til selvsamme hospital sammen med
   sin far, prins Charles, for at se sin nyfødte lillebror, prins Harry.
   På fodboldklubben Aston Villas hjemmeside, bragte de lørdag dette billede.
   Prins William har altid været en trofast Aston Villa-fan, så sikke en fin gestus.
   London Bridge lyste lørdag aften op i pink lys for at markere prinsessens fødsel...
   ...og dronning Elizabeth markerede fødslen af sit 5. oldebarn i et glad pink outfit 
   En stolt farfar ankommer til Kensington Palace - sammen med Camilla, naturligvis.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar