Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

fredag den 2. maj 2014

Verdens smukkeste ring

Hver gang jeg ser billeder af Hertuginde Kate, så finder mine øjne af sig selv altid, og helt automatisk ned til den smukke, smukke forlovelsesring som hun altid bærer. Ringen, som sandsynligvis nok kan betegnes som verdens mest berømte forlovelsesring, og som tidligere sad på hendes afdøde svigermor, prinsesse Dianas finger, er lavet af hvidguld med en oval 18 karat safir i midten omgivet af 14 diamanter. - Wauw! Den overgår, efter min smag, enhver anden royal forlovelsesring - måske ligeså meget fordi man ved, at den bærer på så meget; Dianas ægteskab var langt fra lykkeligt, og hendes skæbne ligeså - det håber jeg Kates er! 


Ringen valgte den dengang 19-årige Diana Frances Spencer selv, fra et smykke-katalog fra firmaet Garrard - ikke noget med nogen speciallavet kærlighedserklæring fra prins Charles, næh nej, han bad hende selv vælge fra kataloget. Meget uromantisk kan man vist godt tillade sig at mene, men forlovet blev de da, dengang i februar 1981.

Ringens pris er senere blev oplyst til omkring 250.000 kr. - en pris, der må siges at være temmelig overkommelig for verdenens største kongehus. I dag er interessen for safir eksploderet - og i særdeleshed kopier af Dianas safir-ring hitter verden over. Forskellige firmaer er hoppet med på kopi-bølgen, og tilbyder både billige men selvfølgelig også dyre safir-ringe. 


Men Kates er den ægte vare. Og prisen er hende sikkert fuldstændig ligegyldig. For hende er ringen nemlig en kærlighedserklæring, givet med hjertet. Prins William bar rundt på den i sin rygsæk i tre uger, under en ferie i Kenya, inden han tog mod til sig og friede til sin smukke kæreste.

"Det er min mors forlovelsesring, så den er selvsagt meget speciel for mig. Det er min måde at sørge for, at min mor er med til alt det der sker i dag," sagde prins William, da han og Kate, som egentlig hedder Catherine, annoncerede deres forlovelse den 16. november 2010. Og den har siddet der lige siden, på venstre ringfinger - først alene og siden i selskab med vielsesringen, præcis som Diana bar den. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar