Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

torsdag den 20. december 2012

♔ Jul på Schackenborg 2012 ♔

De bliver mange rundt om det store juletræ på Schackenborg Slot i år, for prins Joachim har inviteret sine forældre, dronning Margrethe og prins Henrik, til at fejre juleaften hos ham og prinsesse Marie. Også Joachims to ældste børn, prins Nikolai og prins Felix, deltager i julefesten i Møgeltønder sammen med deres yngre søskende, prins Henrik og prinsesse Athena. Ligesom for to år siden, da kronprinsesse Mary var højgravid, har kronprinsparret valgt at blive hjemme i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg, og fejre julen der sammen med deres fire børn, prins Christian, prinsesse Isabella og tvillingerne Vincent og Josephine. Gennem årene har kongefamilien, med enkelte undtagelser, holdt jul på Marselisborg Slot i Aarhus, med tilhørende gudstjeneste i Aarhus Domkirke. Men senest i 2010 brød regentparret den gamle tradition for at fejre højtiden på Schackenborg. Marselisborg bliver dog ikke helt glemt, for regentparret rejser den 21. til Aarhus, hvor de opholder sig indtil juleaften, og igen de sidste af årets dage. Den 31. skal Dronningen dog senest være tilbage på Amalienborg for at gøre klar til sin nytårstale klokken 18 fra Christian IX's Palæ.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar