Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

tirsdag den 15. marts 2011

♔ Ski-hygge....in a winter wonderland. ♔

Prinsesse Marie og prins Joachim holdt sidst i februar, en dejlig vinterferie i Villars i Schweiz sammen med deres tre prinser. Her har Maries familie i mange år haft deres chalet højt oppe i skiterrænet.



Prins Felix og prins Nikolai var på ski fra morgen til aften, mens lille prins Henrik nøjedes med at lege i sneen. Når mor og far også var på pisterne, blev lille Henrik passet af sin mormor, Francoise Grassiot.
- Henrik er endnu for lille til at stå på ski, men til næste år er han gammel nok til at begynde lidt. Jeg var også selv tre år, da jeg begyndte at stå på ski, fortæller prinsesse Marie, der glæder sig til at lære sin lille søn skilivets glæder, som hele familien er bidt af.

- Min mor synes jo bare, det er dejligt at passe Henrik, mens vi andre står på ski. Hun elsker det, selvfølgelig. Så har hun tid sammen med ham, og det nyder hun, fortæller prinsesse Marie, der lige fra hun fødte prins Henrik, ofte har haft sin mor på besøg som fast støtte og klippe, og barnebarnet har Maries mor derfor også fået et tæt og nært forhold til.




Det var Billed Bladets journalist og fotograf, der mødte parret i Schweiz denne solskinsdag i sneen, og de ville naturligvis gerne vide, om der snart var flere børn på vej i den lille familie - og opfordrede ligefrem parret til at arbejde på at få en lille prinsesse.
- Ha ha, joh, nu må vi se. Men det er rigtigt, det kunne faktisk være sjovt med en lille pige, siger prins Joachim og kigger forelsket på prinsesse Marie, der er ved at hjælpe lilleprinsen af med skibrillerne.
- Han er lidt søvnig og betuttet, for han er lige vågnet efter at have sovet til middag, fortæller prinsesse Marie, mens prins Nikolai prøver at lokke et smil ud af sin lillebror, der hurtigt bliver midtpunkt for familien.




- Han er så sød, fastslår prins Nikolai og prins Felix, som begge gerne vil holde deres lillebror.
- I er bare sådan nogle gode storebrødre, roser Marie og fortæller, at prins Henrik er udstyret med et dejligt sind. - Han er så rolig og meget nem, siger prinsesse Marie og fortæller, at lilleprinsen også er begyndt at snakke rigtig meget. - Ja, han siger mange ord, og han taler både fransk og dansk, siger prinsessen stolt og kysser sin lille søn.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar