Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

torsdag den 11. januar 2018

Historietimen; Perlepoirésættet

Danmark er blandt de mest tiara-rige lande i Europa, og udover rubinættet som vi beskrev i sidste "historietime", så er et af de mest kendte nok det smukke perlepoiré-tiara, med diamanter og smukke pæreformede perler, som i dag bæres af dronning Margrethe.

Tiaraen, der er lavet af diamanter, med atten pæreformede (poiré) perle-vedhæng, menes at været lavet i første halvdel af det nittende århundrede. Bjarne Steen Jensen noterer sig i sin bog om Danmarks kongelige juveler at tiaraen i 1825 var en bryllupsgave til prinsesse Louise af Preussen, da hun giftede sig med prins Frederick i Holland. Det antages, at tiaraen blev lavet i nutidens Tyskland, sandsynligvis i Berlin. Tiaraen blev i øvrigt ledsaget af en diamantbroche med fem perlevedhæng. 

Og hvordan havnede denne fine sag så i Danmark? Jo, tilbage i 1849 hjalp prins Frederick og prinsesse Louise med at arrangere et ægteskab mellem deres ældste datter, som i øvrigt også hed Louise, og kronprins Karl af Sverige. De blev dermed til kong Karl XV og dronning Louise af Sverige og Norge, da Karls far, kong Oscar døde i 1859.

Det var desværre ikke noget godt ægteskab; Louise var meget forelsket i Karl, men han fandt efter sigende ikke hende særlig attraktiv, og behandlede hende med foragt og forsømmelse. Men trods det dårlige ægteskab, formåede parret dog at få to børn, hvoraf kun det ene, prinsesse Lovisa, levede til voksenalderen. 

Dronning Louise af Holland portrætteret i 1836 med perlepoirésættet, som på daværende tidspunkt kun bestod af tiaraen og den store broche. 
Kong Karl XV og dronning Louise - her med den store perlebroche. Tiaraen nåede
hun aldrig at bære.

I slutningen af 1870 blev prinsesse Louise (den ældste) syg, og dronning Louise fra Sverige rejste til Holland, for at være sammen med sin mor på hendes dødsleje. Prinsesse Louise døde i december, og i sit testamente efterlod hun perlepoiré-tiaraen til sin datter. Men en portion rigtig dårlig timing greb ind; Dronning Louise rejste tilbage til Stockholm, men ikke længe efter at hun vendte tilbage fik hun lungebetændelse og døde (30. marts 1871) Hun nåede derfor aldrig at bære tiaraen. Det gjorde hendes datter til gengæld ...

I 1869 giftede prinsesse Lovisa sig med den danske kronprins Frederik, og dermed rejste tiaraen og den store broche med til København, og har været i danske hænder lige siden. Faktisk havde Lovisa ved ankomsten til Danmark, så mange smykker at de kunne fylde et billardbord - heriblandt altså både perlepoirésættet og rubinættet. 

Frederik og Lovisa (nu Louise) blev Danmarks konge og dronning i 1906. I bryllupsgave havde Louise fået en perle- og diamanthalskæde fra Egyptens Khediv, den fik hun lavet om, sådan at to perlevedhæng fra kæden nu blev omdannet til øreringe. 

Louise sikrede sig i sit testamente, at det dyrebare sæt forevigt skulle forblive et sæt, og ikke måtte deles op. Og selvom sættet ikke er en del af de danske kronjuveler, er det gået i arv fra monark til monark og bruges kun af landets dronning. Alle Louises efterfølgere - dronning Alexandrine, dronning Ingrid og dronning Margrethe II - har flittigt brugt perlepoiré-tiaraen og de medfølgende perle- og diamant juveler.

Perlepoirésættet på fire af dets historiske indehavere; dronning Louise, dronning Alexandrine,
dronning Ingrid og dronning Margrethe.

Siden dronning Margrethe overtog tronen efter sin far, kong Frederik IX i 1972, har hun brugt tiaraen og de tilhørende smykker, utallige gange. Blandt andet bærer hun dem på mange officielle portrætter, og ofte også ved større fremtrædende begivenheder, så som statsbesøg eller det årlige Nytårstaffel. På de officielle billeder af Danmarks nye regent i 1972, har Dronningen hele sættet på. Siden har hun også brugte tiaraen og øreringene med andre halskæder. Brochen kan i øvrigt også anvendes som halskæde (Se billede)

I 2015 valgte Dronningen meget passende at bære perlepoirrésættet, da Hollands kong Willem-Alexander og dronning Máxima aflagde statsbesøg i København. Tiaraen var ligesom et symbol på monarkernes fælles familiearv, der - som vi nu ved - går helt tilbage til tiaraens første ejer, prinsesse Louise i Holland.

Skal traditionen fortsætte, vil det i fremtiden blive kronprinsesse Mary der, når hun og kronprins Frederik overtager tronen efter dronning Margrethe, vil bære sættet. Og langt, langt ud i fremtiden, prins Christians hustru (og kommende dronning) ... 

Altså engang om mange, mange år. 






søndag den 7. januar 2018

Historietimen; Rubinsættet

Lad os rejse en tur tilbage i juvelhistoriens tåger og kigge lidt nærmere på det imponerende og smukke rubinsæt, som i mange år tilhørte dronning Ingrid og som i dag bruges af kronprinsesse Mary.

Historien begynder tilbage i april 1795 hvor Napoléon Bonaparte bliver forlovet med Désirée Clary, datter af en silkehandler fra Marseille. Men kort efter forlovelsen møder Napoléon Joséphine de Beauharnais, og forlovelsen bliver brudt. Désirée har dog stadig tætte bånd til familien Bonaparte, fordi hendes søster Julie er gift med Napoléons bror Josef.

I 1798 gifter Désirée sig så med Jean-Baptiste Bernadotte, en soldat, der havde tjent som Frankrigs ambassadør i Wien. Kort efter deres ægteskab bliver Bernadotte fransk krigsminister, og inden for et år føder Désirée deres eneste barn, Oscar. Napoléon bliver Oscars gudfar.

I 1804 bliver Napoléon fransk kejser, og gør Bernadotte til feltmarskal af imperiet. Den nye kejser ønsker, at hans kroning skal være en særlig glimrende affære, og giver derfor sine marskals midler til at give deres koner nye juveler. Bernadotte bruger pengene hos en juveler i Paris, der får til opgave at skabe et rubinsæt til Désirée, som hun kan bære ved den kejserlige kroning.

Den 2. december ankommer Désirée til Notre Dame-katedralen i Paris for at overvære den kejserlige kroning. Her bærer hun det nye sæt, bestående af en imponerende halskæde, et armbånd, et par øreringe og en stor broche. Sættet er lavet af diamanter og rubiner. På dette tidspunkt omfatter sættet ikke en tiara, men den indeholder dog et sæt hårpynt.


1810: I Sverige er Kong Carl XIII efterhånden blevet tres år og har ingen børn. Derfor begynder den svenske riksdag at søge efter en passende arving til den svenske trone, og vælget falder på Jean-Baptiste Bernadotte. Han accepterer, og bliver af kong Carl XIII udnævnt til Sveriges Kronprins, under navnet Carl Johan. Désirée bliver kronprinsesse, og rubinsættet bliver dermed en del af den svenske kongelige samling. Men Désirée trives ikke i sit nye hjemland, så i 1811 pakker hun sine ting - inklusiv sine juveler - og rejser tilbage til Frankrig. 

I februar 1818 dør Kong Carl XIII og Bernadotte overtager tronen som Carl XIV Johan af Sverige og Norge. Désirée bliver dermed dronning, men nægter stadig at vende tilbage til Sverige. Hun genforenes derfor først med sin søn, kronprins Oscar da han i 1822 forlader Sverige på udkig efter en brud.

Oscar vælger Joséphine of Leuchtenberg, barnebarn til Napoléon, Désirées tidligere forlovede. Nogle mener, at valget af Joséphine med de franske kejserlige rødder, blev gjort delvist for at forsøge at lokke Désirée tilbage til Sverige. Og det lykkedes, for i 1823 ledsager hun Joséphine til Stockholm. Selvom hun oprindeligt har til hensigt at rejse tilbage til Frankrig, ender hun med at blive i Sverige resten af ​​sit liv.

I december 1860 dør Désirée i Stockholm og efterlader rubinsættet til sin svigerdatter, nu kaldet dronning Josefina. Sættet indgår nu i hendes smykkesamling, der allerede tæller Leuchtenberg safirerne og den store diamant-tiara, der den dag i dag bæres af dronning Sonja af ​​Norge. 

Og SÅ kommer Danmark ind i billedet ... I 1869 gifter Josefinas barnebarn, prinsesse Lovisa sig nemlig med kronprins Frederik fra Danmark (senere kong Frederik VIII og dronning Louise) og som bryllupsgave vælger Josefina at forære Louise Désirées rubinsæt, med bemærkning om at de røde og hvide juveler jo netop er farverne på det danske flag. Rubinerne rejser dermed fra Sverige og med Lovisa til sit nye hjem i København.

31 år senere, i 1898 gifter kronprins Frederik og kronprinsesse Louises søn, prins Christian sig med Alexandrine of Mecklenburg-Schwerin, og Louise forærer Alexandrine hår-smykkerne fra rubinsættet, som nu er blevet omdannet til en kranslignende tiara. Stykket har diamantblade med små rubin "bær" spredt overalt. Alexandrine bærer ofte tiaraen som pandebånd i den fashionable bandeau-stil, i det tidlige tyvende århundrede. 

Louise, som selv har beholdt resten af ​​rubinsættet, bliver Danmarks dronning i 1906, da hendes mand overtager tronen som kong Frederik VIII. Men Frederik dør allerede seks år efter, og sønnen Christian bliver til kong Christian X og Alexandrine bliver dronning. Hun arver resten af rubinsættet, da dronning Louise dør i 1926, og dermed er smykkerne nu atter samlet som et helt sæt.

I 1935 gifter kong Christian X og Alexandrines søn, kronprins Frederik sig med den svenske prinsesse Ingrid, og Alexandrine holder traditionen ved lige og forærer sin svigerdatter rubinsættet i bryllupsgave. 

Da Frederik og Ingrid bliver landets konge og dronning, efter Christian X’s død i 1947, giver Ingrid den kranslignende tiara en betydelig makeover; Ingrids tiara består nu af 39 blade med diamanter og klaser af facetslebne rubiner, i form af ribsgrene med blade og bær. Den spinkle, elegante konstruktion er monteret på en ramme af sølvtråd. 

Rubinsættet var Ingrids foretrukne gennem seks årtier, og da moden skiftede, valgte dronning Ingrid at bære diademet siddende på toppen af hovedet, og i øvrigt give det lidt mere fylde ved at tilføje yderligere to brocher.

Dronning Ingrid arrangerede en privat teaterforestilling på Fredensborg Slot i 1954, og her optrådte prinsesse Benedikte i en alder af ti år som tiptiptipoldemor, dronning Désirée, bærende både rubinsæt og kroningskjolen fra Napoleons kroning. Den havde dronning Ingrid nemlig også gemt, og den passede Benedikte, som var den syet til hende.


Da dronning Ingrid døde i november 2000, efterlod hun rubinsættet til sit elskede barnebarn, kronprins Frederik, og sikrede dermed, at den fremtidige kronprinsesse ville have et virkelig stort og historisk sæt juveler at bære. Præcis som traditionen foreskriver ...

Og i maj 2004 bærer Mary Donaldson så rubinættet for første gang til en gallamiddag, fire dage før sit bryllup med kronprins Frederik, og igen så sent som aftenen før. 

Det var en overvældende oplevelse for den borgerlige, australske kvinde netop på grund af sættets vægtige historie, der netop det år gik nøjagtig 200 år tilbage: 

»Første gang føltes det bare nyt og anderledes at have så usædvanlige smykker på,« fortæller kronprinsesse Mary i Anna von Lowzows dokumentar "De Kongelige Juveler", som blev sendt på DR1 i december 2011. 

»Alt var nyt, og der skete så meget omkring mig. Først havde jeg fornemmelsen af, at rubinsættet kun var til låns. Men med tiden er jeg begyndt at føle, at jeg kan bære det i min egen ret. Nu er det meget mere “mit”, og jeg bærer det... som kronprinsesse Mary

Mary fulgte i Ingrids fodspor ved, i flere år, at bære rubinsættet som det var da hun fik det overdraget. Men i 2010 valgte hun få det ændret en smule, så det nu passer til hendes egen smag. I samråd med kronprins Frederik og dronning Margrethe fik hun tiaraen omkonfigureret, og tilføjet ekstra fleksibilitet til resten af ​​sættet. Dette arbejde blev udført af Dulong Fine Jewelry. 

Bladene blev taget fra tiaraen og omdannet til hårnåle, og en ring blev tilført sættet. Kuglerne på girandoløreringene blev tilpasset, så de nu også kan bæres med perledråber.

»Hvor dronning Ingrid gerne bar hele sættet, har jeg i de seneste år valgt at bære det i mange variationer. Til at begynde med ønsker man jo ikke at fornærme nogen, og derfor bar jeg hele sættet. Men siden har jeg diskuteret brugen af det med min svigermor, og hun er jo også meget kreativ i sin måde at bære smykker på. Jeg kan godt lide at lege med brugen af smykkerne,« siger kronprinsessen.


I juni 2010 bar Mary tiaraen ved den svenske kronprinsesse Victorias bryllup i Stockholm. Rubinerne var på den måde en tur tilbage hvor de i mange år hørte hjemme, inden de kom til Danmark. Kronprinsesse Victoria har i øvrigt to af rubinsættets tidligere ejeres navne som mellemnavne, nemlig Ingrid og Desirée ... Men det er en helt anden historie, så vi slutter fortællingen her.





torsdag den 4. januar 2018

Nytårstaffel

I sin grønne blondekjole og med en cape af sølvræv, ankom Dronningen i går  præcis kl. 19.15 til Christian VII’s Palæ på Amalienborg til årets første og fineste fest i Kongehuset, nemlig den årlige Nytårskur- og taffel. Regeringen, landets øverste embedsmænd samt Hoffets ledelse var allerede på plads inde i de varme saloner, da kongefamilien ankom - helt som de plejer i rangorden; først Prins Joachim og Prinsesse Marie, og lige efter dem Kronprinsparret. 

Efter kuren, hvor regeringen og de andre inviterede ønskede den kongelige familie godt nytår, var der taffel og underholdning af Den Kongelige Livgardes musikkorps i Riddersalen, hvor menuen bestod af kammuslingterrine, glaserede jordskokker,
farseret vagtel, bagt selleri, ærter française og trøffel sauce - og til dessert blev der serveret Reblochontærte og Rubinsteinkage. Hertil fik gæsterne vin fra Cahors og den traditionelle Rosenborgvin, som efter sigende ikke smager voldsomt godt men traditioner er til for at blive holdt i hævd ...